Traditioner
Fødselsdage
Har man fødselsdag er det tilladt at tage enten flødeboller, kage, is, eller frugt med, som fødselsdagsbarnet kan dele ude. Flaget bliver fundet frem og vi synger og råber hurra for fødselaren.
Maduge
I januar måned har vi maduge, hvor vi forsøger os med at smage på de forskellige grundsmage, det kan fx. være smagsleg eller lignende. Vi køber fisk fra fiskehandleren på Holmbladsgade, som vi åbner sammen med børnene og studerer nærmere - efterfølgende kan vi finde på at lave fiskefrikadeller ud af dem. Vi slutter altid ugen med et fælles måltid på stuerne, som vi laver her i børnehaven.
Fastelavn
Fredag op til fastelavn, slår vi katten af tønden, hvor børnene (frivilligt) kommer udklædt i alverdens kostumer.
Påske
Vi klipper og klistrer påsketing, maler på æg og sår karse i små bakker som børnene får med hjem.
Sommerfest
Før sommerferien holder vi vores årlige sommerfest på legepladsen. Børnenes forældre og søskende bliver inviteret til et par hyggelige timer i godt selskab. Det giver også en chance for at forældrene kan lære hinanden bedre og kende, end lige et goddag og farvel i garderoben. Alle har en ret mad med, som alle kan tage af og så er der byg-selv kage til børnene og selvfølgelig er der også kage til forældrene.
Bedsteforældre dag
I maj inviterer børnene forældre til en bedsteforældre dag, hvor hver tager en blomst/plante med, som de kan plante på legepladsen.
Krible krable
Op til sommerferien har vi en uge, hvor lære om forskellige insekter og går på "jagt" efter dem på vores legeplads og i parken.
Venskabsugen
I september holder vi en venskabsuge, hvor vi b.la. ser på hvordan man er en god ven, forskellen på mobberi og drilleri og at der findes mange forskellige typer af mennesker og familier
Halloween
Vi klipper og klistre med hekse og spøgelser op til Halloween og på selve dagen kommer børnene (friviligt) udklædt og vi "uhygger" med sjove lege.
Jul
Vi klipper og klistrer, laver hemmeligheder, synger julesange, læser julehistorier og der vil nok også dufte lidt af julebag. I løbet af måneden har vi æbleskivedag hvor forældre er inviteret til julehygge.