En børnehave med hænder, tid og nærvær til børnene

 

”Du skal ikke være den som andre siger eller mener at du burde være. Du skal være den, som du føler at du er.

 

                                Du skal være dig selv.” 

 

Det er vigtigt, at børnene føler sig trygge hos os. Vi vægter tid og nærvær til det enkelte barn, men der skal også være plads til at de kan sidde og være sig selv, uden indblanding fra de voksne.

 

Har man brug for en krammer, er det en krammer man får og ligger man op til lidt fis og ballade, er det fis og ballade man får.

 

Ikke alle børn er ens eller kan de samme ting på samme tid. Nogen er hurtige, mens andre skal have lidt mere tid på sig. Hvert fugl pipper med hver deres næb, og så længe vi støtter og guider dem fremad, skal de hver især nok nå deres mål. Det har ingen hastværk.