Aflevering og afhentning

Amagers bedste børnehave

 

I har mulighed for at aflevere jeres barn fra klokken 6:45 til klokken 9:30. Efter klokken 9:30 begynder vi på dagens program med morgensamling, aktiviteter, ture ud af huset osv - men skulle der være en dag hvor i har brug for at aflevere senere, så prøv at ringe til os, ofte kan det godt lade sig gøre.

 

Alle voksne tager skoene af i entreen, og børnene tager sko og overtøj af på deres plads. Vi holder stuerne helt fri for udendørs sko. Madkassen bliver lagt i køleskabet, og krudtuglerne tager deres drikkedunke med ind på stuen. 

 

Alle børn vasker hænder inden de kommer ind på stuen.

 

Mange af børnene elsker at vinke til jer fra vinduet, og man kan altid få en pædagog med over og vinke - man kan også bare sidde og lege ved bordet, eller sidde på skødet af en voksen hvis det er lidt sværere at få sagt farvel. 

 

Vi gør meget ud af at møde børnene med kram og glade morgenhilsner, og vi oplever generelt at der er en dejlig, rolig og glad stemning - også ved afleveringstid. 

 

De børn der kommer tidligt, bliver tilbudt lidt morgenmad inden klokken 8, læs evt. mere om vores dagrytme her Dagens gang.

 

Afhentning

 

Fra klokken 15 begynder de første børn typisk at blive hentet, og vi begynder derfra stille og roligt at samle os på Krudtuglestuen, hvor vi hygger os, leger med lego, dukker, biler eller sidder og tegner.

Hvis flaget på legepladsen stadig er oppe efter kl 15.30 eller hvis du ser et gult skilt i køkkenvinduet, om at vi er på legepladsen efter samme tidspunkt, så lukker vi på legepladsen.